Kontakt og samspil med spædbarnet

Det lille barn kan bruge alle sine sanser og giver udtryk for basale behov. Barnets bevægelser udløses i starten af ydre påvirkninger og er reflektoriske. For eksempel hånden der griber, fordi den bliver berørt eller kinden, der fordi den bliver berørt, får hovedet til at dreje mod moderens bryst. Kommunikationen og samspillet med barnet udvikles, når barnet får gode erfaringer med at deres reaktioner modtages og forståes. Efterhånden som du lærer barnet at kende, lærer du hvad signalerne betyder, om barnet er sultent, træt, eller trænger til selskab. Hurtigt lærer barnet , at man ikke taler i munden på hinanden, at man skiftes til at lytte og tale/sige lyde. Kommunikationen sker overvejende via kropssproget, som udvikles, når du rører ved, pusler, mader og løfter dit barn og samtidig taler til det.  Når barnet kigger væk, er det vigtigt at registrere om barnet her viser behovet for en pause.

 

 

 

 

 

Du kan påvirke barnet med dine bevægelser og lyde, når du for eksempel med rolige, langsomme bevægelser og en blid stemme, kan virke beroligende på barnet. En livlig stemme og kraftigere bevægelser kan vække barnet og gøre det mere livligt.

Når barnet ligger fladt på ryggen, kan det være en god ide, at støtte barnet med dine arme og hænder og eventuelt løfte det lidt skråt op (se billedet ovenfor), når i snakker sammen og skal have en god kontakt. Det spæde barn har endnu ikke styr på sin krop og kontrollen over hovedet, det er derfor vigtigt, at hjælpe så barnet i de situationer kan bruge energien på, at have den gode øjenkontakt.

Vi møder af og til større børn, som har svært ved at have øjenkontakten, når de motorisk er igang med aktiviteter. Hvis man skal arbejde med øjenkontakten med et barn, er det vigtigt at give det motorisk usikre barn, en god udgangsstilling, så det kan fokusere på samspillet og ikke bruge hele energien på at styre kroppen.

 

Det er sjovt at gynge

  Forældrehistorie... Læs mere

Weltklasse