Eventyret om den sultne trold

 

Tekstfelt: Der var engang en stor trold, der boede dybt inde i skoven. Trolden hed Hannibal, og han elskede at hoppe...... Faktisk kunne han både hoppe med hænderne i luften.... Men han kunne også hoppe med hænderne i gulvet...... Hannibal elskede at spise mennesker, men når han gik gennem skoven trampede han så meget............ at alle menneskerne nåede at flygte! Hannibals kæmpestore mave knurrede...... Han var blevet såå sulten! Hvad skulle han dog gøre. Han besluttede sig for at kalde på den hemmelige væmmelige heks: Hannibal trampede hårdt i gulvet fem gange.... og klappede hårdt i hænderne 5 gange...... og råbte: ”hemmelige væmmelige HEKS”.... og PUF stod hun foran ham. "Hvad vil du?" sagde den hemmelige væmmelige heks. "Åh jeg er bare så sulten" sagde Hannibal, "men jeg tramper for meget til at nå at fange nogle mennesker". "Så må du jo lære at liste," sagde den hemmelige væmmelige heks surt og forsvandt. "Åhh det var en god ide," tænkte Hannibal. Hannibal gik igen ud i skoven, men denne gang listede han hele vejen hen, til der hvor menneskerne boede...... Menneskerne havde slet ikke opdaget Hannibal, og han blev så glad, at han hoppede højt af glæde, for han elskede jo at hoppe..... Men da Hannibal hoppede, fik menneskene øje på ham, og de løb afsted. Hannibal løb efter dem...... men menneskene var alt for hurtige for den store trold.

Hannibal trampede vredt tilbage til hytten...... Hvad skulle han nu gøre?? Han kaldte på den hemmelige væmmelige heks igen. 5 hårde tramp..... 5 hårde klap..... råbte "hemmelige væmmelige HEKS!".… og PUF stod heksen der igen. "hvad vil du nu?" sagde den hemmelige væmmelige heks surt. "min store mave rumler stadig...." sagde Hannibal og gned sig på maven. "Smør dig ind i mudder og list ned til menneske, så vil de slet ikke opdage dig" og hurtigt var den hemmelige væmmelige heks væk igen. Hannibal trampede ud i skoven…. og fandt en mudderpøl og begyndte at smøre sig ind i mudder over hele den store troldekrop...... Da han var færdig listede…. han gennem skoven hen til menneskene. Menneskene så ham slet ikke, og lige da han skulle til at tage et menneske at spise, stivnede mudderet, og han kunne ikke røre sig...... Han stod helt stiv som en statue. Menneskene kiggede på den store underlige statue, og pludselig revnede det hårde mudder og Hannibal rystede det af sig…. Menneskene løb i alle retninger, og Hannibal trampede…. igen vred og sulten tilbage til sin hule. Han satte sig på gulvet og gav sig selv et stort hårdt troldekram..... Han synes det var synd for ham, og han var jo så sulten. Han besluttede af kalde på den hemmelige væmmelige heks en sidste gang. 5 tramp..... 5 klap..... og HEMMELIGE VÆMMELIGE HEKS… PUF - heksen stod igen foran Hannibal, men nu var hun rigtig sur. "Hvad vil du din dumme trold?" "Hvis du stadig er sulten og ikke kan fange menneskerne, så spis dog noget andet!" og straks var den hemmelige væmmelige heks væk igen. Hannibal tørrede tårerne væk fra kinderne.... og gik ud i skoven. Hvad skulle han spise, hvis ikke han kunne fange menneskerne? Han lænede sig op af et træ…. og træet var lige ved at vælte. Hmm! han synes det duftede lidt af lakrids. Hannibal skubbede til træet og væltede det omkuld. Uhmm, han gned sig på sin store mave.... duftede til roden på træet og tog forsigtigt et bid.... MUMS hvor smagte det godt. Måske var det en lakridsrod?? Hannibal væltede endnu et træ..... og spiste roden og væltede endnu et...... Nu var Hannibal ved at være mæt, og træet smagte meget bedre end de dumme mennesker han ikke kunne fange. Han hoppede glad og tilfreds tilbage til sin hytte….. gav sig selv et kæmpestort og glad troldekram....  og faldt i søvn i sin seng med et smil på læben.

 

Link til udskrivningskopi 

 

Forfatter Chalotte Brix Andreasen, Træningscentret for børn og unge, 2018

 

Det er sjovt at gynge

  Forældrehistorie... Læs mere

Weltklasse