Motorisk usikre børn

Børn, som er motorisk usikre, kan have svært ved at have kontrol over deres krop, så de kan deltage i alderssvarende aktiviteter.  De kan have så lav en muskelspænding, at de eksempelvis ikke kan sidde godt på en stol. Balancen vil ofte være påvirket og gøre, at børnene oftere end andre falder, ind imellem også nedad den stol, de sidder på. Det kan være børn, der ikke har fulgt de motoriske milepæle og fx. er kommet sent op at gå eller det lille barn, der har svært ved at skifte stillinger på gulvet.

Børn som er motorisk usikre kan have et slapt greb og have svært ved at tegne. Ikke fordi de ikke ved, hvad de skal tegne og hvordan de skal planlægge det, men de mangler en tilpas spænding i deres muskler, så de har svært ved at stabilisere resten af kroppen, mens fingrene laver bevægelsen.

Der er mange udfordringer for børnene ved af og påklædning, da det stiller store krav til stabilitet, balance og koordinering af bevægelser. Især ved aktiviteter, hvor man skal arbejde imod tyngdekraften kan børnene være belastede, eksempelvis når man skal rejse sig fra gulvet eller stemme sig op, så man kan komme op på bordet at sidde. Men også ved aktiviteter hvor man hurtigt skal flytte sig fra et sted til et andet, eller komme først op af trappen og andre aktiviteter der kræver at man hurtigt aktiviterer musklerne. Børnene kan have en ringere udholdenhed, blive hurtigere træt og have hyppigere brug for pauser.

Se inspiration her

Det er sjovt at gynge

  Forældrehistorie... Læs mere

Weltklasse